|

-

Træ

På Træværkstedet kan du lære:

  • at forberede dig til uddannelser som tømrer, snedker, skibstømrer etc.
  • at arbejde med et levende materiale som træ
  • at blive fortrolig med værktøj
  • at bruge maskiner sikkerhedsmæssigt forsvarligt
  • at vedligeholde maskinerne
  • at blive god til at arbejde i team
  • at tage ansvar for dine handlinger og beslutninger
  • at acceptere hinandens forskelligheder
  • at kende fagene gennem praktikophold på virksomheder

Fra staffelier over sandkasser til fugletårne. Det er blot et lille udpluk af de produkter, vi på Træværkstedet sælger til vores kunder. Du skal altså ikke nøjes med at øve dig, for det, vi laver, skal bruges i virkeligheden. Du får mulighed for at prøve mange forskellige arbejdsopgaver, da vores udbud af produkter er varieret.

Vi lægger vægt på, at du får lært at samarbejde. Det får du brug for, uanset om du starter på en uddannelse eller søger et arbejde efter opholdet på Træværkstedet. Værkstedet er præget af humor og respekt for hinanden.

Stort set alt det, der produceres på træværkstedet, er bestillingsopgaver.

Det er enten produktionsskolen selv, der f.eks. bestiller inventar, eller det er kunder udefra, der bestiller forskellige ting. F.eks. har træværkstedet produceret fem shelters og et tårn til et af Aarhus Kommunes naturområder i Lisbjergskoven.

”Derfor giver arbejdet på værkstedet i høj grad mening for eleverne, og det er meget sjældent, at noget af det, vi laver, bliver smidt væk,” pointerer faglærer Thomas Langa Ogola.

Mødebord i øjenhøjde
På værkstedet står der et konkret eksempel på, at eleverne er i stand til at gennemføre en opgave fra idé til færdigt produkt. Det er værkstedets mødebord.

”Vi havde brug for et sted at holde vores daglige møder, og opgaven lød på, at der både skulle være plads til alle, og at bordet ikke måtte fylde for meget. Det skulle også være et sted, hvor alle kan føle sig i øjenhøjde med hinanden,” forklarer Thomas Langa Ogola.

Opgaven blev løst bl.a. ved, at bordet er højere end et normalt bord. Når eleverne sidder om det på høje stole, og faglæreren står op og fortæller noget, er alle i øjenhøjde.

”På den måde kigger jeg ikke ned på eleverne, når vi snakker sammen. Det er vigtigt, for mange af dem har oplevet, at der er blevet set ned på dem i tidens løb. På den måde løfter bordet vores snakke op på et andet plan,” påpeger faglæreren.

Her bliver man set
Det med øjenhøjden er gennemgående på værkstedet, hvor de to faglærere helt bevidst bruger øjenkontakt som et pædagogisk redskab.

”Det første møde mellem eleven og faglæreren er helt afgørende. Her starter elevens rejse ved, at lærer og elev mødes i øjenhøjde. Mange af vores elever er vokset op med at få nederlag, og derfor er det afgørende vigtigt, at de lægger mærke til, at de bliver set, og at de oplever, at vi oprigtigt interesserer os for dem. De skal opleve, at de kan stole på os. Hver gang!” slår Thomas Langa Ogola fast.

Faglærerne på træværkstedet gør meget ud af at være tydelige rollemodeller og viser, at de brænder for deres fag og for at få eleverne videre i uddannelsessystemet. Og det er bl.a. det, der gør, at eleverne bliver motiverede og engagerer sig i arbejdet på værkstedet.

Pro-Tech
Værkstedet har bl.a. samarbejde de tekniske skoler i Aarhus og i Herning f.eks. via det, det kaldes ProTech, som er et forløb, hvor eleverne bliver forberedt på, hvad der venter af udfordringer på en teknisk skole.

Læs historierne Ismail og Henrik er udlærtHenrik og Ismail fik læreplads, Garage til mooncars og kulisser til årsmødet.

Træ-værkstedet samarbejder bl.a. med:

  • Aarhus Tech, Bygge og anlæg
  • Herningsholm Erhvervsskole, Bygge og anlæg
  • Hadsten Håndværkerskole
  • Forskellige virksomheder i Aarhus og omegn
  • Ole Egemose, uddannelseskonsulent (snedkerfagene)

// Flere woody news fra Træværkstedet

20.12.2017

Opstart 2018

Opstart og intro 2018 på Aarhus produktionsskole, Katrinebjergvej 113 D, 8200 Aarhus N:

Kategori: Metalværksted, Træværksted, Teater, Potemkin Foto, Grafisk, Film, Musik, Klar Parat Start - KPS, Spisehuset, Medarbejdere

09.11.2017

Elever og byrådskandidater mødtes til vælgermøde på skolen

Elever blev rustet til det forestående kommunalvalg, da der blev holdt vælgermøde på skolen torsdag eftermiddag. Som noget nyt skulle eleverne rundt og tale med byrådskandidaterne efter den fælles debat.

Kategori: Samarbejder, Metalværksted, Træværksted, Teater, Potemkin Foto, Film, Grafisk, Musik, Klar Parat Start - KPS, Reception

03.08.2017

Nu går vi i gang!

Opstart af forskellige hold på skolen: Se dine tider her.

Kategori: Modtagelsesklasse, Byggepladsen, Dansk og Matematik, Grønt Værksted, Potemkin Dox, F16, Reception, Spisehuset, Klar Parat Start - KPS, Musik

05.04.2017

Århus Produktionsskole skaber stor kulturbyforestilling med byens unge

Veus Veus Veus // Voces, Voces, Voces // Stemmer, Stemmer Stemmer bliver afslutningen på et stort kunstnerisk samarbejde mellem aarhusianske produktionsskoleelever, ansatte og 14 dages workshop, ledet den internationalt berømte teatergruppe, La Fura dels Baus.

Kategori: Aarhus 2017, Metalværksted, Træværksted, Teater, Potemkin Foto, Grafisk, Musik, Klar Parat Start - KPS, Reception, Spisehuset

14.03.2017

Træværkstedet på forsiden

Træværkstedet var i Lokalavisen Aarhus Nord for at vise, hvordan de bygger vikingehuse til Moesgaard Museum.

Kategori: Træværksted, Aarhus 2017, Samarbejder

Viser nyheder fra 1 til 5 ud af i alt 10
<< Første < Forrige 1-5 6-10 Næste > Sidste >>

Faglærer - Træ
Benni Hessellund
benni.hessellund1@aaps.dk
41 90 36 52

-