|

-

F16 - Projektmageri

F16 er en af produktionsskolens tre satellitter. Værkstedet har adresse hos foreningen Frontløberne i  Jægergårdsgade 152, bygn 02F, 8000 Aarhus C.  

F16 er et projektmagerværksted, hvor vi arbejder med at lave kulturprojekter af vidt forskellig art. Vi arbejder både med fælles projekter og med individuelle projekter, hvor du får mulighed for at føre dine egne idéer ud i livet.

På F16 kan du lære:

  • at udvikle projekter - få den gode idé, udvikle og konkretisere den
  • at planlægge - lægge den gode plan for, hvordan projektet skal udføres, tidsplan for hvornår og alternativer, hvis planen må ændres
  • at markedsføre - skrive pressemeddelelse, lave markedsføringsmaterialer og gøre opmærksom på projektet på forskellig vis
  • at afvikle - føre idéen ud i livet gennem at opsætte og præsentere den for et publikum
  • at nedlukke - afslutte projektet godt, rydde op og at sige tak til samarbejdspartnere
  • at evaluere - gennemgå projektet fra start til slut

Som F16-elev indgår du i Frontløber-miljøet, hvor der er forskellige andre unge, som arbejder med projekter.

På F16 er der et fuldstændigt autentisk læringsmiljø. Eleverne på værkstedet arrangerer deres egne kulturprojekter, som hovedsageligt bliver afviklet i Aarhus. Publikum er altså byens borgere og turister nøjagtig som ved alle andre offentlige, kulturelle projekter.

”De opgaver, der er på værkstedet, er med til at åbne for den kreativitet, som alle unge har, og som de kan bruge videre frem i livet. Uanset hvad de finder på at beskæftige sig med,” fortæller faglærer Anna Margrethe Andersen.

Konkret består opgaverne i at få gode ideer til projekter, udvikle ideerne, planlægge det enkelte projektet ned i mindste detalje, gennemføre det og bagefter evaluere processen.

”Den del, der handler om at få gode ideer og sætte noget i gang, går rigtig godt i spænd med den tendens, der er i tiden, hvor iværksætteri og entrepreneurship er i fokus,” pointerer faglæreren.

”Det centrale er, at det er elevernes egne ideer, der føres ud i livet. De skal altså arbejde selvstændigt, hvilket igen er med til, at den unge kan få afklaret: Hvad skal jeg med mit liv?”

”Men det handler også om at få selvtillid gennem succesoplevelser,” slår Anna Margrethe Andersen fast.

Selvvalgte projekter 2012
Nogle af de selvvalgte projekter, eleverne på F16 arbejdede på i foråret 2012, var:

  • En støttekoncert til fordel for kræftramte børn på Godsbanen i Aarhus, hvor der blev samlet ca. 19.000 kroner ind (afviklet i februar)
  • Projekt ”Kunst i krogene”, der ville skabe opmærksomhed på byens baggårde ved hjælp af kunstudstillinger, performances og koncerter (afviklet i april)
  • Projekt ”Mejlgade For Mangfoldighed”, som er en årligt tilbagevendende gadefestival, oprindeligt opfundet af bl.a. F16-elever, hvor der arbejdes med musikbooking, udsmykning, kommunikation m.m. (afviklet i maj)
  • En musiker, der arbejder på at udgive en EP med egne sange

Aarhus Festuge og KulturNatten
Ud over selvvalgte projekter deltager F16-eleverne hvert år i et par fællesprojekter, som de afvikler bl.a. i Aarhus Festuge og i KulturNatten.

”Det er helt klart det, at eleverne er medbestemmende i fællesprojekterne og ellers selv bestemmer, hvilke projekter de vil lave, der er den motiverende og engagerende drivkraft på værkstedet,” vurderer Anna Margrethe Andersen.

Et andet vigtigt element er begrebet ”hands on”, hvor der bliver undervist i teori umiddelbart før, der er brug for teorien i praksis til at løse en bestemt opgave. 

” Det kan f.eks. være undervisning i at idéudvikle, lave den gode plan og skrive projektbeskrivelse. For nogle af eleverne kommer teorien til at sidde bedre fast, når de arbejder med den i praksis,” fremhæver faglæreren.

Brede kvalifikationer
Et værksted i projektmageri fører ikke nødvendigvis videre til en bestemt uddannelse eller branche. De kvalifikationer, man tilegner sig, kan bruges helt bredt i arbejdslivet. Derfor er det også meget forskelligt, hvor F16-eleverne søger hen, når de forlader produktionsskolen.

”Nogle tager på gymnasiet eller HF, og nogle tager enkeltfags-HF, så de selv kan stykke et uddannelsesforløb sammen, hvor de kan lave kulturprojekter i deres fritid. Andre går f.eks. videre på daghøjskole for at fordybe sig i et enkelt fag. Og andre igen søger arbejde. Det er meget forskelligt. Men jeg forsøger altid at få dem videre i uddannelsessystemet,”  slår Anna Margrethe Andersen fast.

F16's hjemmeside!


F16 samarbejder med:

  • KulturNat Aarhus
  • Aarhus Festuge
  • Mejlgade For Mangfoldighed
  • Kaospiloterne
  • Kulturelle vækstlagsmiljøer
  • Lokale kunstnere
  • Lokalt erhvervsliv

 

 

// Nyheder fra F16

21.12.2016

Glædelig jul og gif nytår!

En helt særlig julehilsen til alle vores samarbejdspartnere - og alle jer, derude. Selvfølgelig lavet af vores proffer på Grafisk.

Kategori: Virksomhedsskolen, Metalværksted, Træværksted, Teater, Potemkin Foto, Film, Grafisk, Musik, Klar Parat Start - KPS, Reception

02.03.2017

Leverandør af kloge hænder

KAMPAGNE. Hjælp med at dele budskabet. Produktionsskolerne i Danmark har i mere end 35 år været leverandør af kloge hænder. Gennem samarbejde på værkstederne lærer de nemlig, hvilken værdi deres hænder har for vores alle sammens liv.

Kategori: Aarhus 2017, Virksomhedsskolen, Metalværksted, Træværksted, Teater, Potemkin Foto, Film, Grafisk, Musik, Klar Parat Start - KPS

28.03.2017

Martin Skyt fastansat på F16

F16 har siden januar haft Martin Skyt fastansat. Martin er en ivrig tegner. Han tegner faktisk på alt matematikhæfter, papir, lærred, mure og sig selv og andre.

Kategori: F16, Medarbejdere

05.04.2017

Århus Produktionsskole skaber stor kulturbyforestilling med byens unge

Veus Veus Veus // Voces, Voces, Voces // Stemmer, Stemmer Stemmer bliver afslutningen på et stort kunstnerisk samarbejde mellem aarhusianske produktionsskoleelever, ansatte og 14 dages workshop, ledet den internationalt berømte teatergruppe, La Fura dels Baus.

Kategori: Aarhus 2017, Metalværksted, Træværksted, Teater, Potemkin Foto, Grafisk, Musik, Klar Parat Start - KPS, Reception, Spisehuset

06.07.2017

Barn til barn løbet 2017 på Godsbanen i Aarhus

Barn til Barn løbet blev en stor succes i år

Kategori: Teater, F16, Spisehuset, Samarbejder

Viser nyheder fra 1 til 5 ud af i alt 6
<< Første < Forrige 1-5 6-6 Næste > Sidste >>

Find og følg F16 på Facebook

Faglærer og kaptajn, F16
Sarah Jarsbo
60245165
sj@aaps.dk

Faglærer og co-pilot, F16
Martin Nyland Skyt
martin.skyt@aaps.dk
42 44 35 40

-